Pas på dine passwords


Denne tegnefilm skærper opmærksomheden omkring passwords. Rod med passwords kan nemlig give bagslag

E-læringskursus om passwords for medarbejdere


Hvad er et sikkert password?

Dine passwords – de adgangskoder, du taster ind for at få adgang til et computersystem eller software – er den vigtigste beskyttelse mod misbrug af din digitale identitet og personlige data. Så vælg dem med omhu.

Hvis hackere får fat i dine passwords, kan det gå grueligt galt. De kan for eksempel genere dig personligt eller lægge hele din computer ned. Det kan også ramme hele vores organisation, og fortrolige oplysninger kan blive spredt for alle vinde.

En stærk adgangskode er lang og skal være let at huske – og: du må kun bruge hvert password ét sted.


Hive Systems har lavet denne oversigt, der viser hvor lidt – eller meget – tid en hacker skal bruge på at gætte dit kodeord og bryde ind, alt afhængigt af hvor mange og hvilke tegn, du har brugt i dit password:


Image
Koder gemmes af computeren

Vær opmærksom på, at hvis eksempelvis din browser (Internet Explorer, Chrome, Firefox eller andre web-browsere) gemmer dine passwords, vil andre brugere af din PC kunne få adgang til dine personlige beskyttede data og filer. Og husk, at selv den bedste adgangskode er nytteløs, hvis du går fra din maskine uden at låse den.

Smartphones og tablets

Det er vigtigt, at du låser din smart-phone og tablet med en sikker kode. Koden skal være så sikker, at uvedkommende har svært ved at gætte den. Sådan kan du forebygge, at fremmede kan få adgang til dine private eller fortrolige oplysninger, hvis du mister dine mobile enheder.

Alle smartphones og tablets rummer mulighed for i ”Indstillinger” at vælge en ”sikker” kode, frem for den firecifrede pinkode, der er standard. Denne mulighed bør du straks aktivere.

En sikker adgangskode er kendetegnet ved en adgangskode, som ikke umiddelbart kan gættes.

Hvis det er svært at huske

Brug en password-manager til dine adgangskoder.

Du skal bruge forskellige adgangskoder til privat og arbejdsmæssig brug. Også gerne forskellige koder til forskellige tjenester. Det er svært – ja, umuligt! – at huske så mange adgangskoder, og det er fristende at skrive koderne ned eller genbruge den samme kode mange steder.

En meget bedre løsning er at bruge en password-manager, som kan installeres på din smartphone eller computer.

KeePass og LastPass er eksempler på velrenommerede programmer, der gør administration af adgangskoder overkommelig og samtidig sikker.


Image
‘Humor mod hacking’-kampagnen er rettet mod
medarbejdere og omfatter videoer, quizzer, reklamemateriale, kampagneindhold og vejledning.

Få mere at vide om kampagnen her