EU persondata på to minutter
Demoversion: Her engelsk version - findes på flere andre sprog (blandt andet dansk, norsk, svensk, tysk, fransk)
Persondata & GPDR: Vælg mellem kurser og suppler eventuelt med andre materialer som plakater, pixibøger etc.
Online e-læring om persondata:
- Tjek på persondata og GDPR
- Databrud og de 72 timer
- De gyldne regler om persondata
- En dag på kontoret - med persondata
- Oprydning i mailboksen
- Persondata i mailboksen
Lynkursus: Persondata for medarbejdere
Med disse kurser om GDPR kommer i rundt om de vigtigste emner.
Vi tilretter gerne kurserne, sådan at jeres helt unikke forhold også beskrives.
→ Kontakt: info@kelsa.dk
Kontakt Kelsa Media for et tilbud om e-læring om persondata og GDPR
I kan vælge hele pakken eller nøjes med enkelte kurser.
Kontakt osHvorfor har EU lavet GDPR?
Formålet med GDPR er - overordnet set - at beskytte individets rettigheder i forbindelse med behandling af persondata.
GDPR stiller blandt andet krav til, hvordan virksomheder og offentlige myndigheder håndterer personhenførbare data.
Man vil sikre, at virksomheder kun indsamler netop de data, de har lov til, opbevarer og behandler dem forsvarligt, og sletter dem igen, når de ikke længere er relevante.
Sådan får vi alle som borgere også "retten til at blive glemt". Altså sikkerhed for, at organisationer, man har givet sine persondata til, også sletter disse data igen, når de ikke længere er relevante.
Pisk og gulerod i EU persondataforordningen
En af de skrappeste regler er, at virksomheder, der ikke har tjek på persondata, kan risikere at få bøder.
Læk af persondata kan give bøder på op til fire procent af organisationens globale årsomsætning.
GDRP - set med historiske briller
Baggrund: Sådan startede debatten om persondata i EU.
I 1998 blev et EU-direktiv om persondatabeskyttelse taget i anvendelse i 1998. Direktivet reguleret i de nationale lovgivninger, I Danmark trådte Persondataloven trådte i kraft i juli 2000.
Ønsket om mere kontrol over egne data
I januar 2012 fremlagde Europa-Kommissionen et forslag til en persondatareform, som skulle tilgodese behovet for øget harmonisering af reglerne i EU. Der var flere årsager til dette ønske i EU:
- man ønskede at understøtte det digitale indre marked
- der var behov for at styrke de registreredes rettigheder, ved at give dem større kontrol over egne data i takt med den øgede informationsteknologi.
Kommissionens forslag gav anledning til en omfattende diskussion imellem Europa Parlamentet, de nationale regeringer og Kommissionen.
Teksten blev endeligt vedtaget i april 2016 med en frist til 2018 for implementering. GDPR omtales som en milepæl i EU. GDPR trådte i kraft 25.maj 2018.
Komplicerede detaljer
Datatilsynet har lavet mange vejledninger om GDPR.