Humor mod hacking i Jyllands-Posten

Internet of Things – IoT – handler også om it-sikkerhed. Og snart om it-Usikkerhed.

Derfor har vi valgt at sætte en stor, flot annonce i Jyllands-Postens tillæg om IoT, som udkommer i dag. Det er et tilllæg, som giver et godt indblik i de mange udfordringer med it-sikkerheden, der er en følge af, at vaskemaskiner, tandbørster, køleskabe og meget andet i de små hjem i stigende grad kobles direkte på nettet.

Vi er allerede ude i alle kroge i Danmark, og via danske virksomheder er vi også ude i hele verden med kampagnen ‘Humor mod hacking’. Tilbagemeldingerne vi får er, at det er lykkedes os at ramme en særlig fin tone om et emne, der ofte anses for at være kedeligt og dermed uvæsentligt. Og i hvert fald usexet.

Vores tilgang til emnet er, at det er for vigtigt til at glide i baggrunden. Så vi har sat os for at vise, at it-sikkerhed sagtens kan være både underholdende og måske ligefrem sexet. I hvert tilfælde er it-sikkerhed BIG business for hackere og it-kriminelle. De skovler penge ind – uden at få snavs på hænderne og med ganske lille risiko for at blive afsløret og straffet.

 

Humor mod hacking i Jyllands-Postens tillæg

Humor mod hacking i Jyllands-Postens tillæg 18 Februar 2018

 

Humor mod hacking i Jyllands-Posten

Det er ikke ret ofte, vi annoncerer i de trykte medier. Det er nemlig ikke rigtig vores normale kommunikationskanal. Men helvigvis er vi nogle, der stadig kan lide at læse en avis, der er trykt på rigtigt papir. Det er noget særligt sidde med sin knitrende papir-søndagsavis og stille og roligt komme igang med dagen med væsentlige nyheder, baggrundsartikler og en dejlig, duftende kop morgenkaffe. Måske du med JP i hånden opdager at vi er her i dag. Humor mod hacking i Jyllands-Posten.

Webshop med filmen ‘EU persondataforordningen på to minutter’ åbner i dag

Anledningen med annoncen her er også, at vi i dag åbner vores lille webshop. Vi oplever nemlig ekstra stor interesse for vores inspirerende og informative film om EU persondataforordningen her i månederne op til at EUs persondataforordning træder i kraft.
Derfor vil vi gerne gøre det enkelt og effektivt at købe denne film til anvendelse i egen organisation. Dem, der allerede bruger den, giver filmen de bedste anbefalinger. Og både jurister, kommunikationsfolk og it-folk ude i organisationerne siger: “virkelig god film, lige som den skal være. Kort, præcis og med humoristisk twist!”

→ Vi byder dig velkommen i vores nye webshop – måske er tegnefilmen også noget for dig og din arbejdsplads.